Agilitysæsonen skudt igang!

I denne uge startede agility-efterårsæsonen. Eftersom Mio er skadet, tog jeg Trille med til AG2 (det lidt mere avancerede hold) - og det gik super godt. Søde hunde og mennesker på holdet og en springglad, lærevillig lille hund - en fornøjelse, og en noget anden oplevelse end med Mio, som ikke  er så vild for at springe og hurtigt mister koncentrationen.
Torsdag var vi på AG1, som er det hold Trille er tilmeldt. Også et super godt hold, hvor vi øvede handling på kun tre spring. Der var en del ventetid og at holde Trille tavs mellem turene er lidt en udfordring. Så jeg har luftet tanken om at bytte hold med de 2 hunde.

Mio er nu endelig blevet fri for sin forbinding. Da vi var til dyrlægen i mandags var hun ikke helt tilfreds, så han fik ny forbinding og lidt mere antibiotika, og i går, fredag, fik han den endelig af. Nu skal vi bare holde godt øje med at han ikke gnaver i det, og det går da nogenlunde. De første 4 dage skal vi kun gå forsigtige ture på græs helst - og dyrlægen mente, at han godt ville kunne løbe agility om en uge.

Men jeg glæder mig nu mest til at han bare er klar til at gå de gode gamle lange ture til hverdag - det bliver godt!

Stakkels Mio :(

Løbeturen i går udviklede sig til et mindre blodbad, da jeg pludselig så at Mio var halt, og havde en flænge i sin trædepude. Der var ikke andet at gøre end at gå forsigtigt hjem med ham. En km er meget lang, med en stakkels halt hund, skulle jeg hilse at sige.

Hjemme fik jeg lov at skylle den højre forpote i lidt lunkent vand. Det var ikke meget førstehjælpsudstyr vi lå inde med, men vi havde da nogle gazekompresser og et lille elastikbind. Flængen så slem ud ca. 2 cm lang i den store trædepude. Tobias og jeg forbandt så godt vi kunne og sluttede hele molevitten af med malertape, vi havde liggende efter vores malerprojekt i ferien.

Vi fandt hurtigt ud af at ringe til dyrlægen. Klokken var over fem og vores egen dyrelæge svarede ikke. Så vi kiggede på Dalgaards dyreklink i Birkerød, som har en ordentlig hjemmeside, og så havde de åbent til 19. Pyha!

Vi fik lov at komme kl. 18.15, så jeg susede hurtigt i bad og kørte afsted.

På klinikken var de søde, og proffesionelle. Mios flænge var alvorlig, og dyrlægen besluttede at det skulle ordnes nu og her. Mio fik smertestillende og narkose i en ruf, og jeg fik lov at drikke kaffe under operationen. Kl. 19.20 vaklede han groggy ud. De havde syet en 7-8 sting, og jeg fik forklaret, hvad han skulle have af smertestillende, antibiotika, og om forbindingen mv. Fredag morgen skal han have skiftet forbindingen, første gang og efter 12 dage vil de tage stingene.



Godt at Tobias kan være hjemme og holde øje med ham den næste tid. Jeg sov ikke godt i nat, skulle hele tiden tjekke om han flåede i forbindingen. Men det er gået rigtig fint, han rører den ikke - måske virker bitterstofferne i den efter hensigten. Han slikker sig en del, hvor han havde sit drop, eller hvad det er de har stukket i ham på venstre forpote.



Så nu halter stakkels Mio rundt, og er stadig lidt groggy, det må gøre ret ondt! Og jeg halter rundt med ham - vi er et kønt syn - jeg har en hævet ankel efter et hvepsestik jeg fik i mandags - i stedet for at det går i sig selv, er det svulmet op og blevet betændt. Jeg fik et par gode råd af min læges sygeplejerske, så nu er jeg dopet med ibuprofen, høfeberpille, og salve. Jeg håber meget det lægger sig, for jeg kan kun gå i sandaler på venstre fod - og jeg har også DHL som skal løbes og som der skal trænes til d. 28/8.

Men værst er det for Mio, den stakkel. Og godt at han er sygeforsikret, for det bliver helt sikkert ikke en billig omgang, når regningen skal betales.

Og vi skal have opdateret vores husapotek, og købe hundevenlige forbindinger!!